Genbrugscirklen - Træ, lys og læring.


Totalentreprise konkurrence 2020.


2. plads i konkurrencen om en ny genbrugsplads i Helsingør.


Visionen med projektet har været at tegne en bæredygtig, moderne, effektiv og driftssikker genbrugsstation, som sikrer et godt arbejdsmiljø, og samtidigt fremstår åbent og tilgængeligt for byens borgere.


Med ønsket om at bygge så ansvarligt og bæredygtigt som muligt, er genbrugscirklen tænkt opført i træ. Overdækningen er tegnet som en limtræskonstruktion med ilagte præfabrikerede trækassetter, hvor trælamellerne udføres i varmebehandlet træ, som er vedligeholdelsesfrit og forlænger træets levetid. Bygningens facade er beklædt med brændt genbrugstræ fra kommunale genbrugsstationer.


Et ansvarligt og fremadskuende materialevalg i et projekt, hvor bæredygtighed er tænkt ind i alle aspekter.


Projektet er udviklet i samarbejde med Jesper Krilov, MOE og Aarsleff.