LET’S GO OUTSIDE - Udendørs “Kontor” Pavilloner


Forskning viser, at ophold og aktivitet i naturen styrker menneskers sundhed, trivsel og livskvalitet. En undersøgelse viser, at borgere der bor under en kilometer fra grønne områder kommer oftere ud i naturen og har bedre sundhed, trivsel og livskvalitet end borgere, der bor længere fra grønne områder.


Hvorfor mødes og arbejder vi ikke under åben himmel, i pavilloner, hvor der kan etableres touchdown arbejdespladser og afholdes møder? Det bedste arbejdsklima opnåes i det grønne, hvor der er højt til ”loftet” og hvor vi kan møde hinanden i og omkring nye fællesskaber.


Vores ide går på at skabe nye inspirerende og sanselige pavilloner, som kan bringe folk sammen i og omkring nye arbejdsfællesskaber og samtidigt øge folkesundheden.


Vi har valgt at pavillonen skal opføres i træ. Træ er det bæredygtige valg, det er enkelt at forarbejde, let at transportere og en fornybar ressource.


Selve pavillonen tænker vi, skal bestå af en række moduller, som kan opstilles på forskellig vis, så de tilpasser sig lokaliten bedst muligt. I første omgang har vi tegnet på et modul som består af 6-8 touchdown arbejdspladser samt 2 møde-"rum”.


Pavillonerne består af et trædæk, træsøjler og et stort svævende tag, som er udført som en trægitter konstruktion. Denne tagkonstruktion gør det muligt at lege med en gradvis åbenhed under taget. Taget er bygget op så hele tagfladen er vandafvisende, men kassetterne kan enten være lukket for daglys, beklædt med lameller eller helt transperante alt afhængigt af, hvor der er opstillet arbejdspladser og møde-”rum”. Træoverdækning vil således frembringe et smukt og foranderligt lys på alle tidspunkter af døgnet.


Under det store tag placeres et organisk formet møbel, som fungerer som både rumdeler og indeholder touchdownarbejdspladser og mødefaciliteter. I selve møblet er der integreret bænke, hvori der kan trækkes strøm frem til arbejdspladserne og mødefaciliteterne, hvis behovet på sigt opstår. Det har været et vigtigt designparameter at alle arbejdspladser skal forsynes med et afskærmende ryglæn, så det føles trygt at sidde i pavillonen og arbejde. Ligedes er møde-”rummene” afskærmet mod omgivelserne, for at koncentrere fokus på mødet.


Projektet er udviklet i samarbejde med Structured Environment og FRYD tømrer/snedkerfirma.