Villa ved Furesø
Projektet omfatter en totalrenovering, samt en ny tilbygning til villa ved Furesø. Et vigtigt og centralt omdrejningspunkt for opgaven har været at tilpasse arkitekturen til den eksisterende bebyggelse, og at få nyt og gammelt til at fremstå med et samlet harmonisk udtryk.
Taget, alle vinduer og hele facadebeklædningen er blevet skiftet i det eksisterende, den tidligere blåmalede træfacade er skiftet ud med egetræslister behandlet med jernvitrol. Jernvitrolen giver et levende og altid foranderligt udtryk i træet, som får det til at falde naturligt i med omgivelserne. Derudover er der nye gulve og indvendige vægge overalt i huset, samt nyt køkken og nye badeværelser, alt i dette hus er blevet enten renoveret eller fornyet. Tilbygning og eksisterende bebyggelse er tilpasset så alle materialer stemmer overens.
Ved ankomsten mod nord og facaden mod syd ud mod Furesø er der indsat foldedøre, som kan åbne huset op. Den oplukkelige facade får køkkenet til fremstå, som en naturlig del af uderummet, og skaber den optimale kontakt til den smukke natur, som omgiver huset.
Et projekt tegnet i Nordic - Office of Architecture regi i samarbejde med ingeniør Bang & Beenfeldt, bygget af Tage Johansen Tømrer- og Snedkerforretning ApS.
Foto : Hampus Berndtson
jesper@jesperkusk.dk
Fæstningens Materialgård
Frederiksholms Kanal 30, A7
Bygning 789
1220 København K